Job hos CT Flyt & Service

Vi løfter i fællesskab hos CT Flyt & Service

Hos CT Flyt & Service bliver du en del af et erfarent team på ca. 30 imødekommende kollegaer, hvor du hilser på flere af dem hver dag, når du møder ind til dagens nye opgaver. Herefter tager vi ud til kunderne, som primært er virksomheds- og specialflytninger, montageopgaver samt enkelte privatflytninger. Det er også her, hvor resten af din arbejdsdag foregår sammen med dit team. Vi lover, at du aldrig får en arbejdsdag, der er ens, men til gengæld forventer vi, at du er velsoigneret og din kundebehandling altid er smilende, venlig og løsningsorienteret. 

Vi bruger de mest moderne hjælpemidler, redskaber og teknikker, der får selv de mest komplicerede genstande til at virke simple. Og med den rette oplæring og træning, kommer du med garanti til at løfte ting, du ikke troede var muligt. Men selvom vi gør alt for, at dit arbejde bliver så let som muligt, så lover vi også, at du kommer i bedre form!

Stærkt kammeratskab

God løn

Motion og flere muskler

Flytte- og transporttekniker

Du skal ikke holde dig tilbage, hvis ikke du har tidligere erfaring fra branchen. For os er det vigtigste, at du har hænderne skruet rigtigt på og har den rigtige indstilling.

Vi oplærer dig grundigt, og lærer dig, hvordan du bruger alle de redskaber, vi bruger. Når du starter, får du naturligvis udleveret vores fede arbejdstøj og værnemidler. Det er vigtigt, vi står knivskarpe og har styr på sikkerheden, når vi udfører arbejde hos vores kunder.

Du skal:

  • Beherske dansk i skrift og tale (ordblindhed, ingen hindring)

  • Have kørekort B (ekstra fedt, hvis du har kørekort C)

  • Være kvalitetsbevidst

  • Samarbejde i et team

  • Sætte kundens behov først

Du får:

  • God løn og pension efter kvalifikation

  • Godt kammeratskab
  • Et fedt arbejdsmiljø med nye biler og grej

  • God fysik og flere muskler

Har du mod på at blive flyttemand?

Hvis du er klar til nye udfordringer, så giv os dine informationer og evt. CV herunder, så kontakter vi dig til en uhøjtidelig snak, hvor vi finder ud af, om vi er et match. Du kan selvfølgelig også få stillet dine eventuelle spørgsmål.

Du er også velkommen til at sende din ansøgning afsted, hvis der er en anden rolle, som du bedre kan se dig selv i hos CT Flyt & Service. Måske hvis du er håndværker og gerne vil arbejde med monteringsarbejde.